Ildebrand

Ældre mand reddet ud fra brændende lejlighed

En lejlighed i Skagen brød torsdag eftermiddag i brand

Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
Arkivfoto: Nicolas Cho Meier Nicolas Cho Meier - NORDJYSKE Medier

SKAGEN: Der udbrød torsdag eftermiddag brand i en lejlighed på Trindelsvej i Skagen.

Nordjyllands Beredskab modtog et alarmopkald klokken 15.35 og sendte fem brandfolk, indsatsleder, holdleder samt tankvogn og sprøjtevogn til adressen.

En ældre mand befandt sig i lejligheden, men årvågne borgere fik reddet manden ud af lejligheden, inden brandvæsnet ankom til stedet.

Ildebranden opstod i køkkenet og bredte sig til den resterende del af lejligheden. Køkkenet er udbrændt, mens de andre værelser er sod- og brandskadet.

Lejligheden var en del af et rækkehuskompleks bestående af fire lejligheder. De andre lejligheder undgik flammerne, men har taget en del røg ind.

- Den ældre mand, som blev reddet ud, er blevet tilset af ambulancefolk, som ikke vurderede, at han er kommet til skade. Han har selvfølgelig fået besked på at ringe til egen læge, hvis der skulle opstå noget senere, lyder det fra indsatsleder Thomas Dybro.

Manden er i gode hænder, og venner har hjulpet med at få ham indlogeret et nyt sted.

Branden er slukket, og indsatslederen vurderer, at brandvæsnet snart kan forlade brandstedet.

Ingen personer eller dyr kom til skade i forbindelse med ildebranden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden