Alle partier med i årets budgetforlig
Onsdag aften blev der indgået budgetforlig i Frederikshavn Kommune. Et forlig, som blandt andet tilgodeser børnene, de ældre samt trafikken og klimaet
Opdateret 24. september 2020 kl. 09:36
FREDERIKSHAVN KOMMUNE: Onsdag aften blev der indgået budgetforlig i landets nordligste kommune.
Og det blev et bredt et af slagsen. Alle partier er nemlig med i år.
Allerede da politikerne gik i gang i sidste uge, var der optimisme at spore.
- I år er det muligt at gøre det lidt bedre, for vi profiterer dels af den nye udligningsmodel og dels af, at vi er blevet tilgodeset af puljen til vanskeligt stillede kommuner. De ting gør, at det bliver lettere at lave budget end de sidste mange år, forudsagde borgmester Birgit Hansen (S) for en uge siden.
Muligt at gøre det lidt bedre
Det udmønter sig nu blandet andet i, at budgettet, der blev vedtaget onsdag aften, har fokus på flere midler til 0-6 års området.
Ældre- og handicapområdet er prioriteret, ligesom der er ekstra ressourcer til kvalitetsløft i folkeskolen.
Det oplyste borgmester Birgit Hansen onsdag aften.
Ligeledes skal klubber og unge, der har det svært, prioriteres.
- Der er også fundet midler til mere asfalt til både veje og cykelstier med fokus på trafiksikkerhed. Ligesom klimatiltag også er prioriteret, lyder det.
Frederikshavn Kommune har altså effekt af den nye udligningsmodel, som tilfører kommunen flere penge.
- Træerne vokser dog ikke ind i himlen, men det er muligt at gøre det lidt bedre, end det har været muligt de sidste år. Det er partierne enige om, siger borgmesteren.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.