Ballade og høj musik i Skagen: Betjente blev truet
Flere patruljer fra Nordjyllands Politi sendt til Skagen natten til tirsdag
Opdateret kl. 16:44
SKAGEN: Flere patruljer fra Nordjyllands Politi måtte natten til tirsdag sendes til Skagen, som tusindvis af turister er valfartet til denne uge - den såkaldte Hellerup-uge.
- Der var meldinger om flere fulde folk og høj musik i gaderne, fortæller vagtchef Jess Falberg tirsdag morgen.
Værst gik det til ved et udlejningshus, hvor der ifølge vagtchefen var samlet op mod 100 mennesker. De havde flyttet festen udenfor og spillede høj musik.
- Det går ikke klokken tre om natten. Men de ville ikke stoppe festen, og derfor måtte vi skride til anholdelse af en af dem. Her blev en patrulje så truet, fortæller Jess Falberg.
Den anholdte er en 27-årig mand fra Frederiksberg. Han har tilbragt natten i detentionen.
Yderligere én person blev anholdt natten til tirsdag, hvor han angiveligt ødelagde et hegn og desuden udsatte betjentene for fornærmende tiltale. Han har også tilbragt natten i detentionen Her er der tale om en 22-årig mand fra Løgstør-egnen.
Begge de højrøstede og urolige herrer er blevet løsladt efter endt afrusning og afhøring, m en de kan nu se frem til et retsligt efterspil.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.