Biler tjekkes, når de rige kommer til Skagen
Motorstyrelsen vil kontrollere, om bilisterne har styr på regler for privat kørsel i gulplade- og firmabiler
SKAGEN: Uge 29 er lig med masser af turister i Skagen og heriblandt "de rige og kendte", så ugen er blevet døbt Hellerupugen.
Men har de nu alle styr på afgifter og reglerne for privat kørsel i gulplade- og firmabiler?
Det vil Motorstyrelsen kontrollere, fremgår det af en pressemeddelelse onsdag.
- Det er vores erfaring, at en del af dem, der besøger Skagen i uge 29, ikke overholder reglerne for kørsel i gulplade- og firmabiler. Derfor er vi til stede i den pågældende uge, og jeg vil gerne opfordre alle, der er i tvivl, til at se nærmere på reglerne. Overtræder bilisterne reglerne, risikerer de nemlig at skulle betale en bøde eller et større beløb i afgift – og det er ærgerligt for en ellers dejlig tur til Skagen, siger underdirektør i Motorstyrelsen Jørgen Rasmussen.
Motorstyrelsen - som har hovedkontor i Aalborg - gennemfører med jævne mellemrum kontroller forskellige steder i landet for at undersøge, om bilisterne har deres registrerings- og afgiftsforhold i orden. Derudover har styrelsen opprioriteret vejledningsindsatsen overfor bilisterne.
Hvis bilisterne er i tvivl, kan de orientere sig på skat.dk/motor.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.