Børnene slipper for sparekniven - også næste år
Tyvstart på budget 2023: Økonomiudvalget er klar i mælet - børnene klarer frisag
FREDERIKSHAVN: Selv om året netop er startet, så er næste års budgetlægning allerede i gang.
Det blev klart onsdag, hvor økonomiudvalget vedtog tidsplan, budgetproces og foreløbige budgetlægningprocedure for 2023.
Men trods det kommunen ikke kender de endelige indtægter og økonomiaftalen fuldt ud endnu, så valgte medlemmerne alligevel at tone ret flag i forhold til børne- og ungdomsudvalgets områder.
- Med de tal vi kender på nuværende tidspunkt, kan økonomiudvalget melde ud, at børne- og ungdomsudvalgets områder ikke skal spare den kendte 1 procent i årlig tilpasning næste år.
Meldingen kommer fra venstres Mette Hardam, de konservatives John Lamp Henriksen, og borgmester Birgit S. Hansen (S).
- Vores hensigt er på samme måde at friholde Social- og sundhedsudvalgets områder, men da vi ikke kender de konkrete tal endnu, må vi nødvendigvis afvente det endelige resultat af de kommende forhandlinger mellem kommunerne og staten, før vi endelig melder ud, fastslår de.
Økonomiudvalget fastholder hermed tidligere års linje om at friholde børne og ungdomsudvalgets områder for sparekniven.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.