Højhusbyggeri

Fik nej til at bygge højhus på 12 etager: Nu prøver de noget andet

Klar med nyt boligprojekt i fiskerby

Den planlagte ny boligafdeling (tv) kommer til at ligge i forlængelse af en nuværende afdeling, Havnefronten (th). Illustration: Arkinord

Den planlagte ny boligafdeling (tv) kommer til at ligge i forlængelse af en nuværende afdeling, Havnefronten (th). Illustration: Arkinord

STRANDBY:Strandbynitterne sagde sidste år højlydt nej tak til et bolig-højhus med 12 etager ved havnen.

Det passede bare ikke ind i en lille fiskerby, syntes de fleste.

Nu har Boligforeningen Vesterport revideret sine byggeplaner og kommer med forslag om næsten at halvere maksimum-højden til syv etager.

- Vi lytter til strandbynitterne, siger direktør Steen Møller Andersen, Vesterport

Boligforeningen har på forhånd drøftet byggeplanerne med havnen, Strandby Fællesvirke, Strandby Erhvervsnetværk og varmeværket, som anbefaler byggeriet - under forudsætning af, at boligerne ikke bliver til hinder for erhvervsvirksomhed på havnen - men at man som lejer accepterer, at havnen ”støjer og møjer.”

I det nye projekt bliver der - som i det tidligere med fem ekstra etager - 93 boliger.

- Derfor er vi på nogle områder nødt til at gå lidt på kompromis, siger Steen Møller Andersen.

- Den lavere byggehøjde kommer til at indebære mindre fællesareal og at færre lejligheder får havudsigt.

Men det sidste afbøder vi ved at bygge flere boliger i tre etager og færre i to.

Den ny afdeling skal opføres i etaper over flere år med forventet start medio 2022.

Steen Møller Andersen venter at byggeriet i syv etager på hjørnet af Agervej og Sønder Havnevej kommer til at ligge i den sidste etape.

Boligforeningen har alt udlejet i Strandby og venteliste.

Han fortæller, at Vesterport under høringsfasen om det omstridte 12 etagers højhus hørte fra mange, som ønskede at blive skrevet op til en bolig med havudsigt.

En del af dem, der dengang henvendte sig, boede i andre dele af kommunen eller endnu længere væk.

Steen Møller Andersen venter, at der også bliver rift om lejlighederne i det reviderede projekt.

- Boliger med udsigt til hav og havn og en åben horisont er eftertragtede, fastslår han.

Projektet behandles i Frederikhavn Kommunes plan- og miljøudvalg tirsdag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.