Fiskekutter

Bomberyddere var i Skagen: Fiskere fik en usædvanlig fangst om bord - den ligner en bombe

En fiskekutter i Skagen fik en genstand i nettet, der ligner en bombe. Den stammer formentlig fra krigstiden, oplyser politiet

Den lithauiske fiskekutter. Foto: Kim Dahl Hansen
Den lithauiske fiskekutter. Foto: Kim Dahl Hansen

Opdateret kl. 16:56

SKAGEN: Torsdag klokken 8.15 fik litauiske fiskere en noget usædvanlig fangst i nettet.

Da fiskekutteren trak garnet op af vandet, kunne de konstatere, at de havde fanget noget, der lignede en bombe.

Genstanden ligner noget, der kunne være et levn fra en krig, oplyser vagtchef Henrik Beck, Nordjyllands Politi.

- Jeg har ikke forstand på det og er ikke specielt våbenkyndig. Men mit bedste bud er, at det er noget, der stammer fra krigstiden, siger han.

Omkring klokken 12.30 ankom bomberyddere fra Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (EOD) til Skagen.

EOD sikrede den mistænkelige genstand. Den var formentlig ikke sprængfarlig, men den blev dog kørt til nærmere undersøgelse hos EOD.

- Der kan gå lang tid, før der kommer svar på den undersøgelse. Det eneste vi kan sige er, at det er en mistænkelig genstand af ældre dato, der formentlig ikke indeholder nogen sprængladning, siger vagtchef Jesper Sørensen, Nordjyllands Politi.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden