Borger opdagede indbrud: Tyve havde så travlt med at stikke af, at Ægget-stol faldt ud af flugtbil
En årvågen borger forstyrrede indbrudstyve, der var i gang med at tømme en villa for designermøbler
BANGSBO: En årvågen borger forstyrrede fredag formiddag to indbrudstyve, der var i færd med at tømme en villa for designermøbler på Holger Drachmanns Vej i Bangsbo.
Borgeren kendte beboerne i villaen, og da han omkring klokken 10.35 kom forbi villaen, så han at der var bakket en bil op til fordøren.
Det synes han virkede en anelse mistænkeligt, og derfor blev han på stedet for at holde øje med, hvad der foregik. Ved bilen var der to mænd, og da de fik øje på borgeren, sprang de ind i bilen og skyndte sig væk.
De havde så travlt med at komme væk, at der faldt en Ægget-stol ud af bilen, da de kørte, fortæller politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Frederikshavn.
Udover Ægget havde tyvene også havde stjålet fire 7'er stole fra villaen, fortæller politikommissæren.
Bilen, der blev brugt ved indbruddet, var en sort Mercedes SUV. Der er intet signalement af de to indbrudstyve.
Gravemaskine stjålet
I Brønderslev blev der i sidste uge begået et tyveri, hvor tyvene slap af sted med store værdier.
Fra en byggeplads i Erhvervsparken blev der mellem onsdag og fredag stjålet en gravemaskine af mærket Trex til en værdi af 300.000 kroner, oplyser Peter Skovbak.
Og fra en villa på Snørholtvej i Melholt blev der mellem torsdag og søndag stjålet et pengeskab, en buskrydder og en kædesav.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.