Tyveri

Borgmester efter kup på rådhus: Kom tilbage med borgmesterkæden

Kostbar guldkæde fra Sæby har historisk betydning og er uerstattelig

Sådan ser den stjålne borgmesterkæde ud. Arkivfoto
Sådan ser den stjålne borgmesterkæde ud. Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:21

SÆBY: Nordjyllands Politi har stadig ikke fundet den kostbare borgmesterkæde i guld, som blev stjålet fra det gamle rådhus i Sæby i weekenden.

- Den er uerstattelig, siger Frederikshavn-borgmester Birgit S. Hansen til Radio 4 Morgen og understreger guldkædens historiske betydning.

- Den symboliserer, hvad Sæby var og er.

Borgmesterkæden er af 18 karat guld og fra dengang Sæby var en selvstændig kommune - inden sammenlægningen med Frederikshavn Kommune.

- Vi skal passe på ikke at slette historien uanset kommunesammenlægningen, siger Frederikshavns-borgmesteren, der lige som byens borgere er trist over tabet af det værdifulde klenodie.

- Vi har lov til at sørge over det i nogle dage. Jeg håber inderligt at tyvene fortryder og returnerer kæden, siger Birgit S. Hansen.

Hør indslaget i Radio4 her:

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden