Brand: Beboer kom ud i tide
Årsag til villabrand endnu ikke klarlagt
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:39
LÆSØ: En villa på Kromarksvej i Byrum midt på Læsø blev tirsdag aften ramt af brand.
Beredskabet blev alarmeret kl. 21.22, og det viste sig, at der var opstået ild i kælderen.
Husets beboer - en ældre mand - kom ud i god behold, oplyser politiet.
Der er brandskader i kælderen og sodskader i huset.
Politiet ved endnu ikke, hvordan branden opstod. Politiets teknikere skal forsøge at finde frem til brandårsagen.