Detailhandel

Byggemarked bliver til butikscenter

Bygma får lov at opdele tom storbutik i mindre enheder

Der skulle være masser af plads, da Bygma i 2009 flyttede fra Høyrupsvej til nyt domicil med 7500 kvm. under tag på Suderbovej. Arkivfoto: Peter Broen
Der skulle være masser af plads, da Bygma i 2009 flyttede fra Høyrupsvej til nyt domicil med 7500 kvm. under tag på Suderbovej. Arkivfoto: Peter Broen

Opdateret 20. maj 2022 kl. 09:56

FREDERIKSHAVN: Bygmas 2200 kvadratmeter store byggemarked med facade ud mod Suderbovej i Frederikshavn har stået tomt siden 2014. Nu vil byggevarekæden i stedet opdele bygningen i mindre enheder, som kan udlejes til f. eks. butik og kontor.

Plan- og miljøudvalget i Frederikshavn har godkendt, at der udarbejdes ny lokalplan, som åbner mulighed for den ændrede anvendelse.

Der bliver krav om butiksenheder på mindst 750 kvadratmeter i det tidligere byggemarked.

Mindstestørrelsen skal forebygge, at de nye butikker bliver direkte konkurrenter til forretninger i midtbyen. De fleste af dem er mindre end 500 kvm.

Der må ikke indrettes tøjbutikker i det tidligere byggemarked og heller ikke andre butikker, som hører naturligt hjemme i bymidten.

Men udvalgsformand Peter Sørensen (V) forudser, at den skillelinje bliver vanskelig at trække.

Der vil være krav om, at butikkerne forhandler pladskrævende varer. F. eks. haveredskaber, maritimt tilbehør, brændeovne eller jagtudstyr.

Bygma - der tidligere havde adresse på en indeklemt placering ved Høyrupsvej tæt på byens centrum - flyttede i 2009 til nybyggede lokaler på Suderbovej. Her har trælasten, som især henvender sig til professionelle håndværkere, fortsat adresse.

Byggemarkedet med blandt andet stort udvalg af haveartikler og grill lukkede efter blot fem år på grund af stigende konkurrence, ikke mindst fra nethandel.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden