Camping-guide har talt: Danmarks bedste campingplads er nordjysk
Camping-sitet www.camping.info har sendt årets topliste ud - Nordjylland er fornemt repræsenteret
Opdateret kl. 13:31
SKIVEREN: Vil man have gode forhold til campingferien, så skal man til Skiveren. Skiveren Camping er nemlig netop blevet kåret til Danmarks bedste af det store camping-site www.camping.info.
Det er Camping Info Awards 2019, der er uddelt, og placeringen som Danmarks bedste er samtidig nok til at sende Skiveren Camping ind som nummer 102 Europa-ranglisten.
Skiveren Camping blev grundlagt i 1958 af Christian Skiveren, og drives stadig af familien, idet det er tredje generation Bruno Rytter Skiveren, der er i dag står i spidsen for Skiveren Camping.
Udover at være kåret som Danmark bedste ud fra en samlet betragtning, så blev Skiveren Camping kåret som den bedste til at holde ferie med hund.
Skiveren Camping ligger i Skiveren - ud til Tannis Bugt mellem Tversted og Kandestederne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.