Carport brændt ned til grunden
Udhus stod ikke til at redde efter brand fredag aften
SÆBY: En carport ved et hus på Østkystvejen syd for Sæby er ikke længere en carport.
Den er simpelthen brændt helt ned.
Det oplyser vagtchef Torben Larsen, Nordjyllands Politi lørdag morgen.
Nordjyllands Beredskab fik alarmen klokken 22.16, men fremkommet til brandstedet kunne brandfolkene konstatere, at der ikke var meget af carporten tilbage.
De kunne blot sikre, at branden ikke bredte sig til andre bygninger og så ellers efterslukke den udbrændte carport.
- Der var heldigvis ikke fare for hverken menneskeliv eller dyr, og beredskabet begrænsede branden til carporten, forklarer vagtchefen.
Han oplyser, at brandårsagen endnu er uklar. Det skal brandtekniske undersøgelser forsøge at råde bod på.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.