Cykelfamilie udvider kæden

Fri BikeShops butiksbestyrer Morten Andersen glæder sig til at sælge cykler til hr. og fru Danmark. Foto: Torben Hansen.
Fri BikeShops butiksbestyrer Morten Andersen glæder sig til at sælge cykler til hr. og fru Danmark. Foto: Torben Hansen.

At drive to cykelforretninger er måske ikke en kæde, men når nu vi taler om cykler, synes jeg alligevel ”kæde” er et sjovt ord at bruge. Michael Andersen fra Skagen driver i forvejen FriBikeShop i Skagen og har nu åbnet forretning i Frederikshavn og ansat sin lillebror Morten Andersen til at drive forretning nummer to. FriBikeShop- konceptet er selvstændige forretninger, der har en indkøbsforening sammen. Hver butiksejer bestemmer selv sortimentet, som tilpasses den by og de mennesker, der bor i byen.

Morten Andersen fortæller, at de kommer til at sælge mange elcykler, som flere og flere anskaffer sig, og som der er udviklet meget på. Nutidens elcykler kommer i mange udformninger og farver. Længere inde i den store forretning er der både bycykler, børnecykler og sportscykler,

-Vi kører også med Fri BikeShops eget tøjmærke Innergy, forklarer Morten Andersen på sin rundvisning i den store forretning. Bagerst i lokalet er cykelværkstedet, som man kan kigge ind til fra selve butikken.

Cykelbranchen er ligesom mange andre brancher stadig præget af, at der har været corona i hele verden heriblandt i de lande, der leverer reservedele til cykler.

- Vi har et efterslæb på reservedele, men regner med efterhånden at få flere og flere cykler hjem, og vores værksted kan også allerede sagtens fungere, siger Morten Andersen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden