Da torsdagens borgermøde i Dybvadhallen indledtes, var meldingen nemlig, at statsministerens bil var kørt forkert - og derfor ville hun ankomme med godt tyve minutters forsinkelse.

Der var ellers masser, der skulle tales om på den time, der var afsat til mødet. For emnet var landdistrikternes udfordringer, og dem er der mange af.

Der bliver født for få børn, og der er også for mange af de unge, der flytter væk. Så på den baggrund er mange af de nordjyske landsbyer kommet ind i noget, der i yderste konsekvens kan minde om en dødsspiral.

Helt så slemt er det ikke i Dybvad, hvor deltagerne måtte starte debatmødet uden Mette Frederiksen (S). Det kunne man da også roligt gøre idet ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), var klar til at svare på spørgsmål. Men han indledte med en indrømmelse.

- Vi synes ikke, at den geografiske balance i Danmark er god nok. Og en del af det ansvar har også landets tidligere regeringer, sagde Morten Dahlin blandt andet - og henviste til, at man blandt andet ved udflytning af statslige arbejdspladser er ved at reparere på det.

- Det er op ad bakke

Flere af de de fremmødte - blandt andet Jens Søndergaard fra den nærliggende Præstbro - adresserede landsbyernes udfordringer.

- I de små landsbysamfund føler vi lidt for ofte, at ligegyldigt, hvad vi rører ved, så er det op ad bakke. Vi vil gerne skabe en god udvikling - men det føles blot som om, at det er afvikling, sagde han blandt andet.

Og sådan var følelsen også hos flere andre. Eksempelvis fortalte Svend Christian Ramussen fra Dybvad om "et ejerløst hus i Vinkelgade, der bare står og forfalder".

Netop de mange tomme huse i Nordjylland var ét af de gennemgående temaer på borgermødet.

Forfaldne huse skæmmer

Mens Svend Christian Rasmussen havde talt, var Mette Frederiksen listet ind ad døren. Og hun fastslog ret hurtigt, at hun tager bekymringerne omkring de tomme og ofte forfaldne huse alvorligt.

- Det skæmmer, og det er træls at være nabo til. Det indbyder til, at nogle lige smadrer en rude eller laver noget hærværk. Så sådan nogle huse, de kan på en eller anden måde trække det hele ned i de små byer.

Statsministeren understregede, at der allerede er en statslig nedrivningspulje til at fjerne en del af de forfaldne huse - og hun lovede også, at hun vil se på, hvordan man kan gøre det lettere at skabe aktivitet efter nedrivningerne har fundet sted. 

Hvad det lige præcis indebærer, kan man formentlig få en idé om til efteråret, hvor regeringen barsler med et udspil.

143 tomme huse ved Dybvad

Men hvor slemt er det egentlig med antallet af ubeboede boliger i Nordjylland?

Hvis man for en kort stund forlader borgermødet i hallen, så burde man med en lille køretur indenfor Dybvads postnummer kunne finde 143 tomme huse. Det viser et særudtræk, som Danmarks Statistik for nylig har lavet for Nordjyske.

Men problemet gælder hele landsdelen, hvor der på papiret er 27.000 tomme boliger. Nogle af helårshusene står dog eksempelvis tomme, fordi de bruges som sommerhuse. Derfor er der blandt andet mange tomme helårshuse i Skagen og Blokhus.

Det ændrer dog ikke på, at der er en stor udfordring. Vurderingen er lige nu, at der er 20.000 boliger i Region Nordjylland, som der ikke er brug for.

Mange steder er det lige nu svært at se lys for enden af tunnelen. Et eksempel finder man i Østers Assels på Mors. Her er 22 procent af postnummerets boliger tomme - og det er endda efter, at man indenfor de seneste ti år har nedrevet 11 procent af boligerne. Det svarer til 82 huse.

Frygt for spøgelsesbyer

I yderste konsekvens kan der opstå spøgelsesbyer. Det sagde for nylig Jesper Ole Jensen, seniorforsker på "Institut for Byggeri, By og Miljø" ved Aalborg Universitet:

- Der er ikke noget til hinder for, at der kan opstå spøgelsesbyer i Danmark, lød det i april i en artikel i Nordjyske.

Ifølge Jesper Ole Jensen må man nok også indse, at ikke alle landsbyer kan reddes.

- Der er nok mange små byer rundt omkring, der lige så stille skrumper ind. Diskret og indirekte udpeger man nok nogle landsbyer, hvor man ikke giver tilbud (på nedrivning, red.). Man kan godt kalde det passiv dødshjælp. I stedet for at jævne dem med jorden, så må naturen gå sin gang, sagde seniorforskeren.

- Vi skal turde tale om det

Frederikshavn Kommunes borgmester Birgit S. Hansen (S) var også med på borgermødet i Dybvad. Hun bryder sig naturligt nok ikke om, hvis man i yderste konsekvens må opgive at kæmpe for de allermindste landsbyer.

- Men det er altså en prioritering, som vi skal turde at tale om, fastslog Birgit S. Hansen.

Hun anerkender nemlig, at pengene ikke rækker til byforskønnelse alle steder. Og derfor kan det komme på tale hovedsageligt at bruge penge fra nedrivningspuljen på de steder, hvor det reelt set gør en forskel.

Sådan en prioritering er statsminister Mette Frederiksen dog ikke villig til at tale om lige nu. 

- Jeg synes, vi skal gøre, hvad vi kan for, at der er gode forhold så mange steder som muligt. Så nej, jeg vil ikke stå og lukke landsbyer, fastslog Mette Frederiksen.

Hun erkendte dog, at den nedadgående udvikling i landsbyerne er særdeles svær at vende.

- Vi ser jo desværre en generel fraflytning, og noget af det har været i gang gennem hundreder af år, og det kan vi ikke stoppe. Men vi kan gøre noget for, at der er arbejdspladser i landdistrikterne - blandt andet ved udflytning af job. Så jeg tror bestemt, at man kan gøre noget politisk, fastslog Mette Frederiksen - inden hun måtte haste videre.

Og det nåede hun heldigvis nogenlunde til tiden.