Dødsbrand

Dødsbrand: Oliefyr formentlig årsag til brand i lastbil

En 58-årig chauffør fra Litauen mistede livet i en voldsom lastbilbrand

Arkivfoto Jan Pedersen
Arkivfoto Jan Pedersen

SÆBY: Det var formentlig et oliefyr der startede en voldsom brand i en lastbil på Trafikcenter Sæby Syd, hvor en 58-årig litauisk chauffør i sidste uge mistede livet.

Det fortæller politikommissær Henrik Staal, Nordjyllands Politi.

Branden opstod omkring klokken 03 natten til 15. december. Da politiet ankom til stedet, var flammerne så store, at de ikke kunne nærme sig lastbilen.

Da branden blev slukket, fandt man liget af den 58-årige lastbilchauffør.

De foreløbige undersøgelser af lastbilen viser altså, at branden formentlig er opstået i lastbilen oliefyr.

Henrik Staal understreger dog, at politiet stadig afventer de endelige erklæringer på de tekniske undersøgelser.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden