Havet

Drama til søs: Kutter sprang læk

Skagen Redningsstation eskorterede kutteren hele vejen ind til havn og sikkerhed

Skagen Redningsstation måtte ud for hjælpe nødstedt kutter.
Skagen Redningsstation måtte ud for hjælpe nødstedt kutter. Foto: Skagen Redningsstation

Opdateret kl. 13:45

Et nødkald til en kutter nord for Grenen er endt med en længere aktion for redningsstationen i Skagen. Det skriver redningsstationen på sin Facebookside.

Nødkaldet kom klokken 6.30 onsdag morgen fra FN537 Bouet, hvor kutteren meldte, at den tog så meget vand ind, at skibets egne pumper ikke kunne holde kutteren flydende. Derfor sendte redningsstationen den lille, hurtige redningsbåd FRB08 ud med en pumpe og to mand, der blev sat om bord på kutteren.

Meldingen fra de to redningsfolk var dog, at de gerne ville have en ekstra pumpe over på kutteren for at være sikre på at holde vandet i skak, så der blev sendt en pumpe fra redningsskibet "Lars Kruse" om bord på kutteren.

På det tidspunkt havde søen lagt sig noget, så det gik fint med at få fragtet den ekstra pumpe over fra "Lars Kruse", skriver redningsstationen.

For at være på den sikre side har man besluttet sig for at lade "Lars Kruse" følge kutteren hele vejen til Læsø, hvor der var plads på beddingen, så den kan komme på land, da der ikke var plads i hverken Skagen eller Strandby.

De to skibe er nået til Østerby Havn onsdag over middag, så Lars Kruse kan sejle retur til Skagen, hvor redningsstationen forventer, at skib og redningsmandskabet hjem til Skagen igen før engang onsdag eftermiddag.

Kutteren sprang læk på en position omkring 57°48'N 010°34'E.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden