Dykkere i mareridt - da de kom op til havoverfladen, var båden forsvundet
Redningsaktion ud for Kandestederne midt om natten
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:29
KANDESTEDERNE: To dykkere kom fredag aften i alvorlig knibe i havet flere kilometer ud for Kandestederne.
De var dykket ned for at se på et vrag, men da de kom op til havoverfladen, var deres båd drevet væk. De havde ellers kastet anker, men de hjalp ikke - båden var forsvundet.
Dykkernes pårørende blev bekymrede, da de ikke havde hørt noget fra dem sent fredag aften, og kort før kl. 23 ringede de pårørende 112.
En større redningsaktion blev sat i værk, og redningsbåde fra Hirtshals og Skagen sejlede ud for at lede efter de to forsvundne dykkere. Samtidig blev en redningshelikopter sendt til området for at lede efter dem.
Det lykkedes at finde de to dykkere natten til lørdag omkring kl. 01.30. De lå i vandet op mod fem kilometer ude for Kandestederne, og redningsbåde havde i mørket bemærket lys fra dykkerne i vandet.
Dykkerne var iført dragter med flash-lys, og derfor kunne redningsbåden FRB-08 hurtigt finde frem til dem i mørket.
- De var ved godt mod, da vi fandt dem, fortæller Michael Pedersen, leder af redningsstationen i Skagen.
De to dykkere blev hjulpet op i redningsbåden og sejlet ind til land ved Kandestederne. Her blev de tilset af læger, der konstaterede, at alt var godt. Og derefter kørte de to dykkere hjem i deres bil, fortæller Michael Pedersen.
Deres båd er ikke fundet.
Her Facebook-opslaget fra Skagen Redningsstation:
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.