52-årig anholdt i Eddie-sagen: I dag løfter politiet sløret for vigtig detalje
Politiet anholdt mandag aften en 52-årig mand, som har været efterlyst i forbindelse med Eddie-sagen. Han fremstilles i grundlovsforhør, og her bliver sigtelsen læst op

Foto: Kim Dahl Hansen Kim Dahl Hansen
ELLING:En 52-årig svensk mand, der var efterlyst i forbindelse med 39-årige Eddie Karl-Johan Christensens forsvinden, blev mandag aften anholdt ved færgelejet i Frederikshavn.
Den svenske mand vendte frivillige tilbage til Danmark fra Sverige og lod sig anholde i Frederikshavn, fortæller vicepolitiinspektør Frank Olsen.
Den 52-årige blev fredag varetægtsfængslet in absentia i et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring, hvor en 46-årige kvinde og en 45-årig mand, der er ægtepar, også blev varetægtsfængslet.
Grundlovsforhøret blev holdt for dobbelt lukkede døre, og derfor er det stadig uvist, hvad de tre mistænke er sigtede for.
Men anklagemyndigheden oplyser overfor NORDJYSKE, at når den 52-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør tirsdag eftermiddag, så vil man ikke begære dobbelt lukkede døre.
Dermed kommer vi lidt tættere på, hvad politiet mener, der er sket med Eddie, når sigtelsen mod de tre mistænke bliver læst op i retten senere tirsdag.
Mystisk forsvinden
Ægteparret blev anholdt torsdag i forbindelse med en stor ransagning på den en ejendom på Rendborgvej nord for Frederikshavn, hvor de boede, og hvor Eddie Karl-Johan Christensen også boede i en campingvogn.
Men den 52-årige svensker var på det tidspunkt forsvundet, og han har siden været efterlyst internationalt.
Politiet ransagede ejendommen, fordi de havde fået mistanke til, at Eddie kunne have været udsat for en forbrydelsen.
Ingen havde set eller hørt fra ham siden lørdag 9. maj, hvor han ringede til sin mor og fortalte, at han var bange for noget. Mandag 11. maj kontaktede moren politiet, og dagen efter blev Eddie efterlyst af politiet.
De efterfølgende afhøring vakte politiets mistanke, og har nu ført til at tre personer er anholdt og sigtet i sagen.
Den anholdte er ifølge Ekstra Bladet skrothandler og har forretninger i såvel Sverige som Danmark.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.