Eddies forsvinden: 52-årig mand efterlyst internationalt

Politiet opfordrer 52-årig mistænkt til at melde sig selv

Foto Kim Dahl Hansen <i>Kim Dahl Hansen</i>

Foto Kim Dahl Hansen Kim Dahl Hansen

ELLING:Der er stadig ingen spor af den 39-årige Eddie Karl-Johan Christensen, der på mystisk vis forsvandt forrige weekend, og politiet leder også stadig efter en 52-årig mand, der er mistænkt for at have haft noget med den 39-åriges forsvinden at gøre.

Et ægtepar - en 46-årig kvinde og en 45-årig mand - er anholdt i sagen, og blev fredag varetægtsfængslet i fire uger. Den 52-årig eftersøgte mand blev også varetægtsfængslet in absentia.

Den 52-årig er nu efterlyst internationalt.

- Vores efterforskningsskridt i sagen gør, at vi mistænker ham for at have forbindelse til den 39-årige mands forsvinding, siger lederen af politiets efterforskning, vicepolitiinspektør Frank Olsen i en pressemeddelelse.

Af hensyn til efterforskningen ønsker han ikke at udtale sig yderligere om det konkrete mistankegrundlag mod den 52-årige eftersøgte mand:

- Men vi opfordrer ham til omgående at melde sig til nærmeste politimyndighed, lyder det.

Omfattende efterforskning

Fredagens grundlovsforhør blev holdt for dobbeltlukkede døre, hvilket betyder, at det stadig er hemmeligt, hvad de tre mistænkte er sigtede for.

- Foran os ligger stadig en stor og kompleks efterforskning af denne sag: Vi skal undersøge en lang række af spor, og vi skal foretage afhøringer og genafhøringer af adskillige personer med relation til sagen, forklarer Frank Olsen.

Flere lokaliteter undersøgt

Vicepolitiinspektøren oplyser, at politiets efterforskningsskridt i sagen hen over weekenden ligeledes har omfattet undersøgelse af en række forskellige lokaliteter i Frederikshavnsområdet.

- Vi har i den forbindelse beslaglagt en række effekter. Dem skal vi have nærmere undersøgt, belyst og analyseret. Vores arbejde består fortsat i få klarlagt, hvorvidt der er spor efter en forbrydelse mod den 39-årige efterlyste mand et af disse steder, siger vicepolitiinspektøren.

Har man oplysninger i sagen, så skal man ringe til politiet på 114.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.