Pension

Efter 40 års virke: Nu letter Finn fra pinden

Selvom Finn Frøstrup fra Huset Holst får ny rolle 1. september, bliver han i virksomheden som ekstern konsulent

Finn Frøstrup stopper i Huset Holst i Skagen efter 40 års virke.
Finn Frøstrup stopper i Huset Holst i Skagen efter 40 års virke. Foto: Huset Holst

Opdateret 24. august 2022 kl. 13:37

SKAGEN: - I mere end 40 år har Finn været på pinden - nu letter han fra den.

Sådan skriver Huset Holst i en pressemeddelelse om deres køkkenkonsulent Finn Frøstrup, der fra 1. september ikke længere bliver at finde i lokalerne på Chr. X Vej i Skagen.

Han får dog en ny rolle i virksomheden og vil ifølge Huset Holst overgå til at være ekstern konsulent herefter.

- Det er klart, at det er med et vist vemod, at jeg efter 40 år skal tage en eller anden form for afsked med det, jeg har været med til at bygge op og med det sted, jeg har haft min daglige gang. Omvendt glæder jeg mig over, at jeg fortsat kan være i kontakt med kunderne og være med til at realisere deres indretningsdrømme, siger Finn Frøstrup i en pressemeddelelse.

- Igennem alle årene har vi sat stor pris på Finn og det kæmpe store arbejde, han har udrettet for os med at få vores køkken- og badafdeling bygget op til det høje niveau, det har i dag, siger Henrik Holst, der er afdelingsleder i Huset Holst.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden