Plages af støj

Efter corona-sommer for fuld udblæsning: Nu vil Skagen-borgere have nattero

Uhørt at kommunen vil fortsætte sin nuværende praksis, mener formand for beboerforening

Den muntre og løsslupne sommertid i Skagen har en bagside for de fastboende. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Den muntre og løsslupne sommertid i Skagen har en bagside for de fastboende. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

SKAGEN:Festen fortsatte for fuld udblæsning i Skagen i corona-sommeren 2020. I hvert fald hvis man skal dømme ud fra antallet af klager over høj musik.

For klager var der mange af, fremgår det af en evaluering af kommunens restaurationsforskrift med retningslinjer, som ikke har formået at dæmpe konflikten mellem dem, der vil feste igennem, og dem, der vil have nattero.

Trods de mange klager lægger kommunens forvaltning op til at fortsætte den nuværende praksis med uddeling af dispensationer fra støjbekendtgørelsen.

- Uhørt!

- Og det er uhørt, siger formanden for Beboerforeningen for Skagen Centrum, Mogens Bandholm.

I sommer blev der uddelt næsten dobbelt så mange dispensationer til at overskride støjgrænsen ved musikarrangementer - 97 i alt - som i de to foregående år. Der indkom 31 klager til kommunen. Mod 6 og 12 i 2019 og 2018.

Foreningen Skagen Centrum tegner sig for lidt over halvdelen af årets klager.

Mogens Bandholm undrer sig over, hvordan forvaltningen i Frederikshavn kan give ”en faglig vurdering” af støjproblemerne.

- De er jo aldrig heroppe, siger han.

Her er der flest klager

Gennem flere år var det Old Irish Pub på Havnevej, der gav anledning til flest klager. Den er nu lukket, og det er i stedet Nordens Cafe og Bar - på samme adresse - der nævnes i flest klager.

Restauratørerne i Skagen har mulighed for at søge dispensation fra støjgrænserne til 10 arrangement á 5 timer, primært i weekender og i hele uge 29. Der skal dog skrues ned for musikken senest kl, 23.

Kommunen har praktiseret dispensationsordningen, så restauratører har kunnet søge dispensation helt op til den datoen for et arrangements afholdelse.

Sådan bliver det nok ikke til næste sommer. I hvert lyder indstillingen til plan- og miljøudvalgets møde tirsdag, at ansøgningsfristen fremover være en uge for at kunne varsle naboerne tidligere,

- Men det er fortsat er i strid med en bekendtgørelse fra Miljøministeriet, som fastsætter fristen til 14 dage, siger Mogens Bandholm.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.