Efterforskning af tragisk drukneulykke afsluttet

11-årig dreng døde efter ulykken i svømmehal i Frederikshavn

Politiet undersøgte omstændighederne omkring drukneulykken i svømmehallen i Frederikshavn 4. februar. Nu er efterforskningen afsluttet.
Politiet undersøgte omstændighederne omkring drukneulykken i svømmehallen i Frederikshavn 4. februar. Nu er efterforskningen afsluttet. Arkivfoto: Jan H. Pedersen

Opdateret kl. 16:52

FREDERIKSHAVN:  Nordjyllands Politi har afsluttet sin efterforskning af den tragiske drukneulykke i Frederikshavn Svømmehal 4. februar 2022, hvor en 11-årig dreng afgik ved døden som følge af ulykken. 

Politiets konklusion er, at der ikke er begået noget strafbart i forbindelse med ulykken.

- Derfor standser vi vores undersøgelser af denne dybt tragiske ulykke, siger lederen af efterforskningen, politikommissær Michael Elkjær, i en pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi.

Politiet har undersøgt omstændighederne i forbindelse med ulykken, blandt andet forholdene i svømmehallen. En række personer, der var til stede i svømmehallen - heriblandt livreddere - er blevet afhørt.

- Vores konklusion er, at der ikke er begået fejl af livredderne i forhold til opsyn og førstehjælp, ligesom vi også har vurderet, at der ikke var mangler ved det generelle sikkerhedsniveau i svømmehallen på tidspunktet for ulykken, siger politikommissær Michael Elkjær.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden