Fede biler og fyldte gader i Skagen. Uge 29 er i gang - se fotos fra begyndelsen her
Indbyggertallet vokser eksplosivt i Skagen om sommeren, og især her i uge 29 er der ekstra liv i gaderne
Opdateret kl. 18:29
SKAGEN: Uge 29 er skudt i gang i Skagen.
Nogle kalder den Hellerup-ugen, men da vi besøgte Danmarks nordligste by mandag eftermiddag, var der en skøn kakofoni af både svensk, norsk, nordjysk og da også en anelse nordsjællandsk at spore i bybilledet.
Man plejer at sige, at indbyggertallet vokser til 50.000 dennne uge - fra 8.000 uden for sæsonen. Og der var da også et herligt liv i gaden og på havnen, hvor store yachts ligger som sild i en tønde, turister og lokale spadserer side om side og blandt andet beundrer de superbiler, der udlejes fra kajen.
Og netop bilparken i bybilledet er da også allerede imponerende, selvom ugen dårligt er begyndt.
Maseratierne mængede sig med Porcher, Ferrarier og utallige Teslaer i gaderne.
Og et ret ikonisk motiv foran Ruths Hotel med en rød Ferrari parkeret foran, var da også let at spotte.
Jo, uge 29 er skudt godt i gang, og du kan se masser af fotos fra den første dag i galleriet her:
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.