Færdselsulykke

Fik ildebefindende og kørte ind i andre biler

Manden blev kørt på sygehuset til undersøgelse

Arkivfoto: Michael Koch

Sent torsdag eftermiddag skete et færdselsuheld i Skagen på Skarpæsvej.

En billist kom kørende på en lige strækning, da han ramte to andre biler på vejen.

Uheldet skete kl. 17.45, og skyldes formentligt at billisten, en ældre mand, fik et ildebefindende, fortæller vagchef hos Nordjyllands Politi, Karsten Højrup.

- Så han laver en uhensigtsmæssig manøvre med bilen, som rammer ind i to andre biler. Det giver lidt udfordringer, fordi bilerne lige pludselig holder på kryds og tværs, siger Karsten Højrup.

Den ældre mand blev efterfølgende kørt med ambulance til Hjørring Sygehus til undersøgelse.

Manden pådrog sig ikke umiddelbart yderligere skader ved uheldet, forlyder det.

- Vi forventer ikke, at det er meget alvorlig tilskadekomst, siger Karsten Højrup, der oplyser at manden var vågen, da han blev kørt til behandling.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden