Skagen

Er der nogen fra Hellerup til Hellerupugen i Skagen?

Uge 29 i Skagen er en festuge og går i nogle kredse under navnet "Hellerupugen" - men er det overhovedet berettiget? Vi forsøgte at finde nordsjællandsk islæt en eftermiddag i sommervarmen mod nord

Hvor er hellerupgenserne henne i Skagen? Vi kunne ikke finde nogen på rundturen i festbyen onsdag eftermiddag.
Hvor er hellerupgenserne henne i Skagen? Vi kunne ikke finde nogen på rundturen i festbyen onsdag eftermiddag. Foto: Bente Poder

Opdateret kl. 12:24

SKAGEN: "Hellerupugen", uge 29 i Skagen, Roséugen - kært barn har mange navne. 

Om ikke andet er der fest og farver i Nordjyllands nordligste by i disse dage, og det bliver markeret med masser af lyserød vin, fisk, skaldyr og andre luksuriøsiteter. 

Men er det overhovedet berettiget, at uge 29 i Skagen også betegnes som "Hellerup-ugen"? Det satte vi os for at undersøge onsdag eftermiddag - midt i en stegende sommervarme og højt solskin. Vi ville finde bare én med bopæl eller rødder i Hellerup. 

Og det lykkedes - ikke. 

Af de adspurgte, som Nordjyske var i kontakt på rundturen i både Gl. Skagen og Skagen og på havnen, kunne ingen nikke genkendende til Hellerup-tesen. 

I stedet kunne man finde gæster fra både ud- og indland - og både østjysk, fynsk, svensk og norsk kunne i flæng høres i folkemængderne.

Men altså umiddelbart ingen med Hellerup-dialekt. 

Gå til relaterede emner

Forsiden