Fiskemilliardær runder op: Nu sender Skagen én million til syge børn
Stor indsamling i Skagen blev endnu større
Opdateret kl. 18:37
Én million kroner.
Så mange penge er nu indsamlet i Skagen til at hjælpe kræftramte børn.
En stor del af beløbet blev indsamlet fredag aften i Kulturhus Kappelborg ved arrangementet "Skagen hjælper kræftramte børn og deres familier".
I mange år har Skagen Bamsemuseum samarbejdet med afdelingen for kræftramte børn på Skejby Sygehus ved Aarhus, og velgørenhedsarrangementet samlede penge ind til det formål.
Gæsterne til arrangementet havde hver betalt 2500 kroner pr. billet, og en række fonde, virksomheder og andre bidrog også med store beløb. Blandt donationerne var for eksempel 200.000 kr. fra Nørgaards Fond.
Samlet endte aftenen med 848.500 støtte-kroner til kræftramte børn.
Siden er der kommet ekstra donationer, heriblandt 100.000 kroner fra Skagen-fisker og milliardær Henning Kjeldsen.
Det betyder, at støttebeløbet fra Skagen nu er nået op på én million kroner.
Styregruppen bag velgørenhedsarrangementet i Kulturhus Kappelborg, anført af Jette og Henrik Rasmussen, oplyser, at eventen "Skagen hjælper kræftramte børn" gentages 16. maj næste år.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.