Naturbrande i Nordjylland: Pas på - der er knastørt

Beredskab advarer om brandfare i knastør natur efter masser af sol

Flere naturområder i Nordjylland har været ramt af brand søndag. 
Flere naturområder i Nordjylland har været ramt af brand søndag.  Arkivfoto: Bo Lehm

Opdateret kl. 19:21

HIRTSHALS/FREDERIKSHAVN: Nordjyllands Beredskab opfordrer til at passe godt på i naturen, hvor der har været flere brande de seneste dage, heriblandt to naturbrande søndag middag og eftermiddag.

Omkring kl. 11.30 blev der opdaget røg fra bevoksning ved Kærvej ved Hirtshals.

Det startede som en mindre brand, men inden Nordjyllands Beredskab fik slukket ilden, var 1500 til 2000 kvadratmeter bevoksning futtet af.

- Naturen ér tør, understreger indsatsleder Thomas Dybro fra Nordjyllands Beredskab.

Og påpeger, at ilden i området løb hurtigt og nemt kunne have bredt sig til en endnu større naturbrand.

Brandårsag ukendt

Brandfolkene fra Hirtshals fik gennemvædet naturområdet, som er helt sort efter ilden.

- Vi kan ikke se, hvordan branden er opstået, siger Thomas Dybro.

Søndag eftermiddag kom der melding om endnu en naturbrand, denne gang ved Brønderslevvej vest for Frederikshavn.

Sådan undgår du at starte brand i naturen
  • Vær opmærksom på lokale eller permanente forbud mod afbrænding eller brug af åben ild.
  • Brug dertil indrettede pladser, hvis du skal tænde bål eller grille i naturen.
  • Hold altid afstand til bevoksning.
  • Efterlad aldrig et bål eller en grill, der ikke er slukket helt.
  • Brug kun åben ild i stille vejr.
  • Hav altid vand i nærheden, når du bruger åben ild.
  • Brug tobak, maskiner og elektrisk værktøj med omtanke - få gnister kan starte en brand.
  • Lad ikke glas ligge fremme i solen i den tørre vegetation.
  • Parker aldrig din bil i højt tørt vegetation.
  • Ring til 112, hvis uheldet alligevel er ude.
Kilde: Brandfare.dk/Beredskabsstyrelsen

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden