For syvende gang i år: Endnu en spækhugger rundede Grenen
SKAGEN: Endnu en gang er der spottet en spækhugger nær Skagen, idet en voksen han passerede langsomt mod vest i Skagerrak nord om Grenen søndag eftermiddag.
Det oplyser ornitolog Rolf Christensen fa Grenen Fuglestation.
- Dyret sås cirka 10 gange på ned til 2 kilometers afstand og forsvandt mod vest. Det er intet mindre end 7. gang, at Grenen Fuglestation ser spækhugger ved Skagen i år med fund på datoerne 1/1, 26/3, 12/4, 1/5, 24/5, 5/9 og 18/12, fortæller Rolf Christensen.
Der er således gjort kun otte fund i Danmark i år, hvoraf de syv altså er fra Skagen samt den halvt strandede i Limfjorden i starten af året mellem Hals og Aalborg.
- Verdensbestanden af spækhugger er kun på cirka 50.000 dyr, og en voksen han kan veje op til 10 ton og blive op til 9,8 meter lang, runder Rolf Christensen af.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.