Ændring i vandstand betyder ny melding til trafikanterne
Beredskab er klar med kort varsel, hvis situationen mod forventning skulle ændre sig, lyder det fra politiet.
Opdateret kl. 10:20
Nordjyllands Politi meldte mandag aften om forhøjet vandstand ved Elling Å nord for Frederikshavn. Tirsdag morgen er situationen under kontrol, og vandstanden er faldet.
- Specielt mellem klokken 04 og 05 faldt vandstanden betragteligt, og derfor har vores indsatsleder forladt området, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen.
Mandag aften var Beredskabet, Frederikshavn Kommune og Nordjyllands Politi til stede ved åen, hvor der blev indsat digevagter.
Pumpeudstyr og mandskab fra beredskabet er forsat til stede, hvis situationen skulle ændre sig i løbet af tirsdagen.
- Vi følger situationen tæt, og har instrueret beredskabet om, at vi bliver tilkaldt, hvis vandet igen begynder med at stige, siger Jesper Sørensen mandag morgen
Politiet opfordrede mandag aften bilister til at finde alternative ruter på grund af risikoen for oversvømmelser i området, ligesom at udrulningen af pumper kunne ende med at spærre for trafik.
Den opfordring er der dog ikke længere behov for, siger Jesper Sørensen.
Det er ikke første gang, at Elling Å giver anledning til bekymrede miner i Nordjylland.
Under et massivt regnvejr i 2014 gik åen over sine bredder, hvilket medførte skader på knap 30 boliger i lokalområdet.
Du kan se de vilde billeder fra 2014 her.
Flere gange siden da har man arbejdet for at få bygget diger i forsøget på at undgå oversvømmelser i fremtiden.
Det kom endelig på plads for godt et år siden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.