Formand for skydebane er ikke i tvivl: - Det er en forfærdelig beslutning
Formanden for Jagtcenter Nord, Per Lindegaard, forstår ikke, at politikerne har sagt nej til en udvidelse af skydebane - taberne bliver naboerne, siger han
SÆBY: Som tidligere omtalt i NORDJYSKE Medier har politikerne i plan- og miljøudvalget i Frederikshavn Kommune sagt nej til en udvidelse og modernisering af Jagtcenter Nord syd for Sæby, hvor der hovedsageligt bliver skudt efter lerduer.
I skydebanens nye version skulle der blandt andet være en ny riffelbane, men der skulle også have været opført en 15 meter høj støjvold.
- Vi har været fem år undervejs med de her planer, og jeg forstår simpelthen ikke politikernes nej. Udvidelsen af Jagtcenter Nord var vigtigt for jægerne, men så sandelig også for naboerne. Nye jordvolde, støjskærme og støjhuse ville reducere støjen væsentligt. Med politikernes nej fortsætter vi jo bare som hidtil. Det virker som om, at politikerne ikke har læst projektet godt nok igennem, siger formanden for Jagtcenter Nord, Per Lindegaard, som gør opmærksom på, at skydebanen fra 1989 har en miljøgodkendelse uden udløbsdato.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.