Fugle

Fuglesensation: Spansk spurv spottet i Skagen

For første gang nogensinde er den lille fugl set i Danmark, lyder det fra ornitolog

Foto: Leif Jensen
Foto: Leif Jensen

SKAGEN: For første gang nogensinde er en spansk spurv set i Danmark.

Det fortæller ornitolog Rolf Christensen fra Grenen Fuglestation.

Fuglen var en han, og torsdag morgen klokken 8.22 blev den fotograferet af Leif Jensen ved Nedre Mosevej nord for Skagen by.

Fuglen blev set i cirka 20 minutter, hvorefter omkring 40 fugleinteresserede "birdere" har ledt efter den, dog forgæves.

Rolf Christensen fortæller, at spansk spurv er 15 centimeter lang og ligner vores hjemlige gråspurv. Hannen er dog sortstribet på hele undersiden med brun overside på hovedet. Den danske gråspurv han har grå isse. Ryggen er sort med lyse striber.

Spansk spurv findes i store dele af Sydeuropa, så den lille gæst i Skagen kan være fløjet cirka 2000 kilometer, hvis den da ikke er kommet til Danmark ombord på et skib.

Foto: Leif Jensen

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden