Gigantiske brandmænd i nordjysk farvand
De er her lige nu - og dem gider du ikke møde under vinterbadning

Det er nogle ordentlige basser, som i disse dage ses i Kattegat og til tider driver helt ind på land. Foto: Jennie Faurholt Søgaard
NORDJYLLAND:Kvier du dig ved at bade i havet om sommeren af frygt for at svømme ind i en brandmand, kommer der her ét godt råd til dig, hvis du tror, du slipper for den frygtede gople ved at vinterbade.
Det gør du ikke!
I hvert fald ikke hvis du går i vandet i Kattegat på østkysten af Vendsyssel eller den vestlige side af Læsø.
Her har nordjyder i de seneste dage observeret enorme røde brandmænd.
Det gjorde Jennie Faurholt Søgaard i weekenden, da hun var ude at gå en tur langs kysten nær Vesterø Kirke på Læsø. Det har hun gjort før, og hun ser også med jævne mellemrum brandmænd ligge på stranden.
- Men jeg har aldrig set dem så store før. Slet ikke, fortæller Jennie Faurholt Søgaard.

Forholdet mellem Jennie Faurholt Søgaards ben og støvler og den enorme brandmand understreger størrelsen. Foto: Jennie Faurholt Søgaard
På fastlandet har fritidsfisker Jens Christian Jerup Olsen fra Voerså syd for Sæby også stiftet bekendtskab med de store, røde gopler.
Da han forleden røgtede sine garn i det lavvandede farvand ud for den lille kystby, var fangsten andet end de sædvanlige laks og ørred.
I nettet lå også en brandmand, som fik Jens Christian Jerup Olsen til at spærre øjnene op.
- Normalt har brandmænd en diameter som en middagstallerken. Den her var som en rund 110 liters murerbalje. Den var enormt stor, og jeg kunne se, der lå mange flere hele vejen ned langs revlen sydpå.
- Jeg har fisket med garn i 30 år, og jeg har aldrig oplevet det før. Bare det at der er brandmænd i havet om vinteren, kan jeg ikke forstå. Normalt lægger de deres æg om sommeren, hvorefter de selv skyller ind på stranden og bliver til sådan noget "slæwer", konstaterer Jens Christan Jerup Olsen.
En af hans kammerater, Anders Nørgaard, fisker efter stenbidere længere ude i Kattegat, og i fredags kom han i land med mange spor af de gigantiske brandmænd i ansigtet, efter han blev brændt af deres lange, giftige tråde, da han hev sine garn i land og tømte dem for den uventede fangst.
Rød brandmand
Den røde brandmand bærer det latinske navn cyanea capillata.
Det er den største gople i danske farvande. Den har normalt en diameter på 25-30 centimer, men kan dog blive helt op til 100 cm i diameter.
Den kendes fra alle andre danske gopler på sin rødbrune farve, der også tydeligt kan ses på døde eksemplarer. Oversiden er næsten glat - og i øvrigt den eneste del af en brandmand man kan røre ved uden problemer, da den ikke har nældeceller.
Den røde brandmand har mange tynde tentakler, der kan blive op til 10 meter lange, som er tæt besat med meget kraftige nældeceller.
Afrevne tentakler kan også brænde, og det samme kan døde eksemplarer, der skyller op på stranden.
Den er vidt udbredt i danske farvande fra Nordsøen til langt ind i de indre danske farvande og forbi Bornholm. Ses typisk fra juli-september.
Kilde: Naturbasen.dk og naturporten.dk
Stenbiderfiskere sætter deres net på tværs af kysten, og fordi brandmænd følger med strømmen, er det ikke usædvanligt at få dem i nettet - men slet ikke i de mængder og i den størrelse, som det er tilfældet netop nu.
- Jeg vil tro, de vejer 15-20 kilo. Jeg har aldrig nogensinde oplevet så store brandmænd på denne tid af året - og jeg har fisket, siden jeg var 10 år gammel. I dag er jeg 47, fortæller Anders Nørgaard, som fra andre fiskere ved, at de mange brandmænd er observeret helt fra Frederikshavn og til Hou.
I starten af december drev store mængder af de gigantiske brandmænd ind i Øresund og lagde sig på den nordsjællandske kyst ved Hornbæk, hvilket TV 2 Lorry berettede om.
Spørgsmålet er, om de enorme brandmænd er en del af den udvikling, som de senere år også har gjort både delfiner, spækhuggere og store tunfisk til mere end blot et særsyn i danske farvande
Ifølge Cornelia Jaspers, seniorforsker ved Centre for Ocean Life under DTU Aqua, er det ikke usædvanligt med store brandmænd - heller ikke på vores breddegrader.
- I arktiske farvande kan de få en diameter på helt op til halvanden meter, siger hun.
Hun tilskriver det særlige vind- og strømforhold, når f.eks de to fiskere fra Voerså har set de store gopler ligge tæt i Kattegat netop nu.
- Der er ikke så mange i havet af dem, så normalt er de meget spredt. Hvis de på grund af vejr- og vindforhold akkumulerer sig og pludselig er 10-15 stykker eller flere på et indre område, gør det selvfølgelig et kæmpestort indtryk, medgiver Cornelia Jaspers.
Jeg tror, mange - som jeg - spørger sig selv, om de her brandmænd er farlige?
- De er ikke livstruende farlige, men hvis du er vinterbader, er det meget ubehageligt at møde sådan en kæmpe, understreger forskeren fra DTU Aqua.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.