Salg af boliger

Godt nok billigt: Sportshal solgt for en krone

Det er Vendsyssel Håndbold, der har lagt pengene

Vendsyssel Håndbold har købt Syvsten Hallen billigt. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
Vendsyssel Håndbold har købt Syvsten Hallen billigt. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Kommune har solgt Syvsten Hallen for en krone.

Køberen er Vendsyssel Håndbold, og sagen var på dagsordenen på byrådets møde onsdag aften.

Syvsten Hallen har i årevis været i en sørgelig forfatning, og borgmester Birgit Hansen (S) betragter hallen som kommunens stedbarn.

Frederikshavn Kommune har nemlig ikke penge til en gennemgribende renovering, som sandsynligvis vil løbe op i tre millioner kroner.

Men hvorfor sælge en bygning for en krone?

- Det gør vi for at skabe liv i lokalområdet. Hallen kræver store investeringer, og hvis vi ikke havde solgt den billigt, ville den bare forfalde og dø, siger Birgit Hansen.

Hun glæder sig over, at der fremover kommer flere aktiviteter i Syvsten Hallen, og at de foreninger, som tidligere har brugt hallen, stadig vil have adgang.

Frederikshavn Kommune har tidligere solgt billigt ud af tomme bygninger, for eksempel Jerup Skole.

Vendsyssel Håndbold er indforstået med at arbejde tæt sammen med Syvsten IF og byens borgerforening omkring fremtidige aktiviteter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden