Grædefærdige skagboer aflyser publikumstræffer
Open By Night i Skagen i efterårsferien er en succesrig tradition - det tør handelsstandsforeningen ikke tage ansvar for
SKAGEN: Sporene fra Dronninglund og Frederikshavn skræmmer. I Dronninglund udviklede et Open By Night-arrangement sig til en regulær supersprederbegivenhed, og i fredags skabte det masser af opstandelse, at handelstandsforeningen Frederik i Frederikshavn hold fast i at gennemføre et tilsvarende arrangement.
Af hensyn til risikoen for at sprede coronavirus var det renset for køtilbud og blev alene en fredag aften med udvidede åbningstider i en række forretninger.
Men i Skagen tager den lokale handelsstandsforening ingen chancer, og derfor er det besluttet at aflyse et populært Open By Night-arrangement torsdag i uge 42, som ellers har været en mangeårig succes.
Det oplyser Vivie Valgren fra Skagen Handelsstandsforening.
- Vi hverken eller vil tage ansvar for det. Men det er med vemod, vi aflyser. I uge 42 er der fyldt op i Skagen - det er som om, folk er oppe i deres sommerhuse for at sige farvel til os, og det har i mange år været en helt fantastisk dag. Det er virkelig en succes - og det er derfor, vi aflyser det, fortæller hun.
Et af de faste indslag ved Open By Night-arrangementet i Skagen i efteråresferien er bl.a. et spøgelseshus, som de lokale spejdere står for. Her plejer børn at stå og gå i lange køer både udenfor og indenfor for at få et gys.
- Det tør vi simpelthen ikke.