Grevinde Alexandra skal vinterbade i Nordjylland
Alexandra blev introduceret til vinterbadning i Skagen, og i år deltager hun i den store vinterbaderfestival
SKAGEN: Grevinde Alexandra vil deltage i dette års udgave af Skagen Vinterbader Festival.
Det oplyser Vinterbaderklubben Isbryderne i en pressemeddelelse.
Fredag 25. januar hopper 350 frostsikre vandhunde i bølgerne på toppen af Danmark, og en af dem er altså Alexandra, som blev introduceret til vinterbadning under et tidligere besøg i Skagen. Hun blev så begejstret for oplevelsen, at den er omtalt i hendes bog, "Mit Lykkelige Land".
- Vi er meget beærede over, at Grevinde Alexandra har valgt at deltage i Skagen Vinterbader Festival i år, og at oplevelsen med vinterbadning i Skagen er omtalt i hendes nye bog. På vores velkomstaften bliver der et lille interview med Grevinde Alexandra, hvor hun blandt andet vil fortælle om sin begejstring for vinterbadning, siger Mette Hust, der er formand for Vinterbaderklubben Isbryderne.
Der er velkomstaften torsdag 24. januar, og festivalen varer til og med søndag 27. januar.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.