Hej, haj! Men hvorfor lige der?
Mystisk fund i morges på cykelsti
Opdateret kl. 13:38
David Coleman spærrede øjnene op, da han tirsdag morgen kom cyklende ad hovedvejen på Læsø tirsdag morgen sammen med sin hund Buddy.
Lige dér, midt på cykelstien, lå en død haj. Omtrent én meter lang.
- Det var en flot, lille haj, der ikke fejlede noget. Men den var stendød, fortæller David Coleman.
Også Davids belgiske hyrdehund, Buddy, undrede sig.
- Buddy snuste til hajen.
Politi tilkaldt
David Coleman tog et foto af hajen og ringede til landbetjenten på Læsø, Peter Mortensen.
Hajen er angiveligt en pighaj, men hvordan i alverden er den endt på cykelstien dér midt mellem Byrum og Østerby?
Det har David Coleman sin egen teori om:
- En fisker har nok fået hajen i sit net i nat som bifangst. Så har han lavet lidt sjov.
Er sket før
Selv om den lille, døde haj så fin ud, var det ikke en, David Coleman selv ville sætte tænderne i.
I stedet tog landbetjenten den døde haj med sig, og den vil blive destrueret, ifølge David Coleman.
Det er bestemt ikke første gang, der er fundet døde hajer efterladt på cykelstier, blandt andet på Kystvejen i Thisted.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.