Her er Hans Andersens reaktion efter dom i omstridt klit-sag

Her er hele pressemeddelelsen fra Hans Andersen efter dommen i klitsagen fredag eftermiddag:

"I dag afsluttedes sagen omkring klitterne på Sønderstrand. Det er med oprigtig forundring jeg læser dommen, og jeg fastholder min uskyld. Der er ikke i retten fremkommet et eneste bevis på, at jeg direkte eller indirekte har deltaget i påvirkningen af klitterne - ganske enkelt fordi, det ikke findes. Og ikke har fundet sted. Det har været et psykisk pres for mig og min familie at læse om handlinger, som jeg tager afstand fra - og læse beskrivelser af min person, som jeg slet ikke kan genkende.

Folkedomstolen har med sikkerhed for længst tildelt mig en livstidsstraf på Google-søgninger, men det gør det ikke mere rigtigt. Det er for mig tankevækkende, at jeg både i min virksomhed og privat NETOP har kæmpet for at bevare eller genskabe detaljer i historiske bygninger i Aalborg og altid sætter en ære i at bevare det oprindelige. Samme kamp har jeg jo paradoksalt nok netop kæmpet på Sønderstrand i årevis, hvor jeg gennem ord og skrivelser har givet kommunen kamp til stregen, fordi de af økonomiske årsager ødelægger Skagens natur. Og det er nok i virkeligheden grunden til, at jeg nu sidder med denne dom.

En stor del af sagen, der har gjort den til en landsdækkende historie og tilkaldte sig 12 medier på første dag i retssalen, var påstanden om, at det er skagensmalernes klitter der er skamferet. Det kom dog tydeligt frem i retssalen, at der ikke er tale om Krøyers klitter – området lå langt ude i vandet på Krøyers tid. Klitterne er kun få år gamle, primært skabt af kommunens overskudssand fra Skagens Havn, som de billigt kan slippe af med ved at dumpe det på Sønderstrand.

Både i pressen og fra anklagers side var det alligevel en væsentlig anklage, at den klit der mistede få centimeter, var kulturhistorisk værdifuld - man fik billedet på nethinden af Krøyer, der sad på den ødelagte klit med en pen og lavede skitserne til sommeraftenen på Skagen eller Sankt Hans festligheder. Men det er kommunens klitter, ikke Krøyers. De er få år gamle og skabt af kommunens sandfodring, der har ødelagt det oprindelige udseende på Sønderstrand. Vi er en gruppe skagboer, der netop har kæmpet hårdt mod kommunen, fordi de ødelægger et fredet område. Vi har med sikkerhed været irriterende sand i maskineriet i forhold til kommunens afskaffelse af bundsand fra havneudvidelsen - besparelse fremfor naturbevarelse.

Borgmester Birgit S. Hansen (S) gik derfor helt skamløst i pressen, da klitsagen ramte medierne. "Det her bliver dyrt og det kommer til at tage lang tid", fortalte hun - mens hun samtidig kunne berette om 3000-3500 kubikmeter sand. De tal var så fejlagtige, at selv politiet ikke tog dem for gode varer. Borgmesteren førte valgkamp på forkerte tal og forsøgte at få politisk vinding på en fortælling om en borger, der ganske rigtigt er irriterende, fordi jeg hele tiden påpeger, at kommunen ødelægger stranden ved at dumpe sand fra havbunden på Sønderstrand.

Det fejlagtige skøn blev givet videre til alle myndigheder, der - uden at besigtige klitterne - tog det for gode varer. Også pressen skrev om de enorme mængder. Det kom frem i retten, at kommunen overhovedet ikke havde skyggen af faglighed til at vurdere omfanget, men at en biolog vederlagsfrit lavede et hurtigt skøn, som de i retten bekræftede var helt forkert.

De 3.500 kubikmeter blev til maksimalt 205, som er hvad den type gummiged højest kan skubbe på en time.

Et andet spørgsmål var den såkaldte genskabelse af klitterne, hvor det i retten blev tydeligt, at kommunen accepterede et tilbud fra Hededanmark, der var spild af skatteborgernes penge. Frederikshavn Kommune skulle betale 125.000 kroner for 5 timers arbejde med en gummiged, der normalt koster 900 kroner i timen. Tilbuddet blev givet på baggrund af det fiktive skøn på 3000 kubikmeter - og borgmesterens breaking-news-retorik om, at det vil tage lang tid, endte på de 5 timers arbejde. Regningen blev betalt, men undervejs i retssagen måtte anklageren nedgradere beløbet på skaderne, da de hørte om virkelighedens genopretningsarbejde. Naturen havde såmænd allerede genoprettet det meste af de få centimeter, da kommunen startede det overbetalte arbejde.

Jeg valgte fra start at udtale mig, fordi jeg var målløs over sigtelsen. Det skulle jeg måske have undladt, da enhver sætning man siger bliver mistolket. Enhver der kender mig ved, at jeg gerne taler om kommunens ødelæggelse af Skagens natur på Sønderstrand. Når jeg har gæster på Skagen, viser jeg gerne stranden frem og fortæller om Frederikshavn Kommunes ødelæggelser. Det gør jeg til enhver, der måtte lytte. De fleste går blot derfra med historien, andre kan måske opfatte det som en venlig gerning eller en hjælp, at handle på det jeg har fortalt dem. Men jeg har aldrig - og det kunne aldrig falde mig ind - bestilt eller bedt om hjælp med klitterne eller betalt for denne handling, idet jeg netop kæmper den kamp med ord og skrivelser, så fredning respekteres - også af myndighederne, der har det med at godkende hinanden.

Da jeg i pressen udtalte, at jeg kan have sået et frø, er det tydeligvis ikke en betalt ordreafgivelse, men det faktum, at medtiltalte kunne have opfattet det som en tjeneste at hjælpe hans kunde en times tid en nat, mod en kommunal vandalisme, som jeg tydeligvis er irriteret over. Det er dog ikke hverken en tjeneste eller en hjælp at køre rundt i klitterne, da det at kæmpe mod en kommune er en demokratisk kamp - borgere mod kommune - som aldrig må ende i selvtægt. Så er vi jo ikke anderledes end kommunen. Folkedomstolen brugte udtalelsen om det såede frø til at dømme efter, men nuancerne er virkelig vigtige i den udtalelse.

Hele sagen har efter min bedste overbevisning været et studie i populisme, politik og fordrejning når den er værst. Det er måske sådan det er, men fra min stol ser det ud som om pressen omgående hoppede på borgmesterens fortælling om rigmanden, der gør som det passer ham for at få en bedre udsigt - og ignorerede undervejs det faktum, at der ikke er skyggen af bedre udsigt fra mit hus - da få centimeters afskrælning af en klit slet ikke kan ses på 50 meters afstand. Det fremgik tydeligt i retten på dag to og tre, hvor store dele af pressen glimrede ved deres fravær.

Der var ellers fuldt hus første dag med nærmest alle medier på plads, da vi to anklagede skulle vidne, men nuancerne de næste dage fra utallige vidner forblev i retslokalet og dukkede kun sporadisk op i medierne. Selv anklageren medgav, at der ikke var skyggen af forbedring af udsigt - trods pressens ensidige fokus på netop dette.

Vinklen var klar, folkedomstolen blev fodret - men fortællingens helt store spørgsmål og svar kom aldrig ud i pressen. Jeg er ærligt talt en smule rystet over at opdage, at nuancer er mindre væsentlige end forargelseshistorien hos demokratiets vagthund. Jeg har forståelse for, at medierne troede på en borgmester, der serverede en saftig historie med overdrivelse - men undres over, at man ikke efterfølgende spørger hende til såvel overdrivelser som beløb for genopretning.

Borgmesteren har i længere tid ikke svaret pressen, fordi hun ikke vil ”forholde sig til en verserende sag” - men nu er sagen afgjort, så jeg ser frem til afdækningen af borgmesterens usandheder og misbruget af skatteborgeres midler.

Fakta er, at retssagen blev ført næsten som en drabssag med enorme straffe stillet i udsigt og mange retsdage. Alligevel havde ingen gjort sig den ulejlighed at forsøge at skaffe beviser for de uhyrlige påstande. Ingen havde undersøgt sandbunken, ingen havde optalt sandhjelm eller tjekket hjulspor. Alt blev baseret på skøn fra kommunen, hvoraf mange myndigheder end ikke besøgte området for at besigtige skaderne. Politiet tjekkede både telefonmaster og overvågningskameraer, men der var ikke en eneste gennemgang af sandbunken eller på anden måde et forsøg på at føre bevis for kommunens påstande. Det eneste jeg er skyldig i er at kæmpe mod Frederikshavn Kommunes ødelæggelse af fredet landskab. Den kamp fortsætter jeg sammen med andre gode borgere - som altid med pen og papir og argumenter. Det ville være rart, om borgmesteren valgte det samme.

Det virker Kafkask, at jeg nu må leve med den anklage eller tvivl i folkemunde på livstid, selvom der ikke er ført - eller findes - beviser på min skyld. Jeg har ikke på nuværende tidspunkt flere kommentarer - ej heller om ankespørgsmålet.

Hans Andersen"