Hun har været på god fod med sko i 28 år

Karina Thomsen er glad for at være ansat i stedet for at eje

Karina Thomsen er opvokset med sko.  I 2019 valgte hun at sælge Rosenborg Sko. der har været i familiens eje i over 60 år. <i>Privatfoto</i>

Karina Thomsen er opvokset med sko.  I 2019 valgte hun at sælge Rosenborg Sko. der har været i familiens eje i over 60 år. Privatfoto

FREDERIKSHAVN:De møder os med et smil, når vi træder ind ad døren og får os til at føle os velkomne. Vi ved, hvad de laver og føler næsten vi kender dem. Men hvad er deres historie? Den fortæller de med egne ord i miniportrætter. Her er det butikschef hos Rosenborg Sko Karina Thomsen:

Rosenborg Sko har eksisteret i 66 år i år.  Jeg har selv været i branchen i snart 28 år. Jeg er vokset op med Rosenborg Sko, da butikken har været i min og min families eje frem til 2019 hvor butikken blev overtaget af Jan Thaarup som i dag er ejer af butikken.

Jeg holder utroligt meget af mit arbejde og mit fag- sko.

Mit job er udfordrende og spændende, og der er aldrig to dage der er ens. Jeg holder af den travle hverdag som også består af en del administrativt arbejde.

Men det bedste er helt klart kundebetjeningen og kontakten med kunderne, det er jo derfor vi er her. Det er hyggeligt med de mange kunder som er kommet i forretningen igennem mange år, og nye kunder som besøger os  og Frederikshavn for første gang for eksempel turister.

Vi udvælger selv vores kollektioner og man bliver ekstra glad over den positive respons vi får fra kunderne på de varer vi køber ind til butikken. Jeg holder af at købe ind til butikken og kontakten til vores leverandører.

Hvad er din yndlingssko?

Jeg har mange yndlingssko, så det er svært lige at vælge en ud. Men jeg sætter stor pris på komfort når jeg går og står meget i butikken eller når jeg går en tur med hunden i min fritid. Men der er da heller ikke noget bedre end at tage et par flotte højhælede sko på hvis man skal ud en aften.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.