Hvor skal børnene være? Skolelukninger splitter partierne i Frederikshavn - men regnestykket er klart nok
Faldende elevtal og stigende udgifter udfordrer folkeskolerne i Frederikshavn. Debatten om lukninger splitter byrådet - og kan blive afgørende ved valget
Opdateret kl. 13:33
Et af de slagsmål, der virkelig gør ondt forud for kommunalvalget i Frederikshavn Kommune er debatten om skolelukninger.
For man har en udfordring, når det gælder folkeskoler.
Siden kommunesammenlægningen er antallet af folkeskoler gået drastisk nedad. Fra 21 folkeskoler i 2007 - til i dag blot 10 af slagsen.
Det er efterhånden ti år siden, man senest gennemførte en række af de barske lukninger. Og sidenhen har den demografiske udvikling betydet, at elevtallet bare er faldet.
Omkring 1000 elever er faktisk forsvundet inden for de seneste ti år - hvor antallet af folkeskoler ikke er blevet mindre. Så konsekvensen er, at der i dag er færre og færre ressourcer til at drive det samme antal folkeskoler.
- Ved kommunesammenlægningen i 2007 var der 21 folkeskoler i Frederikshavn Kommune. I dag er der 10 tilbage.
- Siden en større strukturændring for ti år siden er elevtallet faldet med 950. Men antallet af skoler er ikke ændret. Så der bliver færre og færre ressourcer til at drive det samme antal skoler.
- I slutningen af 2024 fik Frederikshavn Kommune lavet en PWC-rapport, hvor det skulle analyseres, hvordan man kunne få mest kvalitet for pengene på skoleområdet. Rapporten foreslog, at der blot skulle bevares seks folkeskoler - i Østervrå, Sæby, Skagen, Strandby samt to folkeskoler i selve Frederikshavn.
Konsekvensen ville være lukning af Ålbæk Skole, Ravnshøj Skole, Frydenstrandskolen og Hørby-Dybvad Skole. Derudover ville undervisningssteder i eksempelvis Voerså og Gærum også forsvinde.
Derved kunne spares 9 millioner kroner årligt på selve skoledriften - og yderligere 15 millioner kroner årligt på udgiften til bygninger.
Et politisk flertal har dog valgt at skrinlægge rapporten.
Det store spørgsmål til politikerne er derfor:
Skal der i løbet af den kommende byrådsperiode lukkes folkeskoler i Frederikshavn Kommune for at sikre bedre ressourcer til at drive skolerne?
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.