I Frederikshavn er din bils nummerplade afgørende

Genbrugspladserne i Frederikshavn Kommune genåbner tirsdag - men ikke alle kan komme til samtidig

Så går turen igen mod forbrændingen. I Frederikshavn Kommune

Så går turen igen mod forbrændingen. I Frederikshavn Kommune

FREDERIKSHAVN:Din bils nummerplade afgør, hvornår du kan besøge os.

Kommunernes Landsforening og Styrelsen for Patientsikkerhed har nu anbefalet landets kommuner, at genbrugspladserne igen kan tage imod affald fra private borgere.

Alle pladser i Frederikshavn Kommune forventes derfor at åbne på sædvanlig tidspunkt tirsdag 31. marts 2020.

Dog åbner pladserne i Sæby, Skagen og Ravnshøj først kl. 10.00 for private borgere. Indtil kl. 10.00 er pladerne reserveret erhverv.

Afhængig af pladsernes størrelse er der et maksimum for, hvor mange køretøjer der må være på pladsen på samme tid.

Afklaret med politiet

Betingelserne for brugen forventes afklaret med politi og beredskab, og der vil muligvis midlertidige trafikreguleringer.

På Forsyningens hjemmeside www.forsyningen.dk vil vi forsøge at opdatere om aktuel belastning på de enkelte pladser, så du kan opdatere dig på forventet kø, inden du kører hjemmefra.

Efter at have været lukket i næsten tre uger forventes et stort pres på pladserne. Følgende besøgsrestriktion vil derfor være gældende på pladserne Niels Juels Vej, Sæby, Skagen, Ravnshøj, Strandby, Østervrå og Ålbæk:

Tirsdag den 31. marts 2020 og torsdag den 2. april 2020 må køretøjer hvis nummerplade ender på et lige tal komme på pladserne. Bemærk det er nummerpladen på det trækkende køretøj - og ikke eventuelt påhængskøretøj - der er gældende.

Onsdag den 1. april og fredag den 3. april 2020 må køretøjer hvis nummerplade ender på et ulige tal benytte pladserne.

Gyldigt erhvervskort

Kunder med gyldigt erhvervskort må benytte pladserne uanset endetal på nummerplade.

Afhængig af besøgsafviklingen vil Forsyningen vurdere, om restriktionerne skal forsætte efter fredag den 3. april.

Når du benytter genbrugspladsen, skal du være opmærksom på følgende:

Gør stop ved stoplinjen og afvent signal til at køre ind og læsse af

Du skal være selvhjulpen på pladsen – vi vejleder gerne på afstand

Medbring selv nødvendige redskaber – fælles grebe, koste og andet vil være fjernet for at mindske risiko for smitte.

Medbring værnemidler (handsker, håndsprit mv.) til eget brug.

Så få i bilen som muligt – lad børnene blive hjemme.

Kundetoiletter vil være aflåst.

Hav tålmodighed og kør hjemmefra i god tid, så du kan være igennem eventuel kø, inden forbrændingen lukker.

Overhold Sundhedsstyrelsen retningslinjer og hold afstand til personale og andre brugere på pladsen

Du vil blive afvist ved indkørsel til pladsen, hvis der er meget lang kø, eller hvis din nummerplade ikke matcher ”dagens endetal”.

Pladserne i Bangsbostrand, Jerup, Gærum, Vangen, Dybvad og Voerså har indtil videre ingen restriktioner.

Forsyningen henstiller til, at kun de borgere der normalt benytter pladsen, søger herhen. Pladserne har en yderst begrænset kapacitet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Nordjysk by får kæmpestort amerikansk datacenter
Luk