Kammermusik i verdensklasse
Fire dage med med Ravels Boleo i danseopsætning samt koncerter i kirke og på museum
SKAGEN: Med koncerter over fire dage i Skagen Kirke, Skagen Museum og Kulturhus Kappelborg blænder et hold internationalt anerkendte kammermusikere atter op op for kammermusikfestival i Skagen med musik i verdensklasse.
- Sammen med festivalens kunstneriske leder, violinisten Ana Feitosa, har vi igen i år formået at få samlet et fantastisk felt af musikere. Flere er ikke så kendte herhjemme, men glæd jer, fortæller chefen for Kulturhus Kappelborg, Lars Ilum, om årets festival 20. til 23. oktober.
Allerede 19. oktober varmes der op i Skagen Sportscenter med Ravels Boleo i et spændende musik- og danseshow “Boleo-Extended”.
Klassikeren er opsat i en unik og forlænget version af den prisvindende koreograf Palle Granhøj i samarbejde med Seiko Dance Company.
Forestillingen varer en time, og er allerede inviteret til flere forskellige internationale festivaler.
Improvisation
Kammermusikfestivalens koncerter omfatter også en intens improvisationskoncert, hvor multikunstneren Carsten Dahl i åben dialog med publikum komponerer øjeblikkets musik.
Under festivalen holdes masterclass for udvalgte nordjyske talenter.
Kammermusikfestivalen blev til i 2019 som endnu et ben i Skagens finkulturelle tilbud.
Det fulde program med koncerter og køb af billetter: www.kappelborgskagen.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.