Frederikshavn

Kampvalg i Erhvervsforeningen

Ane Halsboe-Jørgensen fortalte om arbejdet med at sikre en maritim ingeniøruddannesle til Frederikshavn. I baggrunden ses formanden for erhvervsforeningen, Karl-Erik Slynge.
Ane Halsboe-Jørgensen fortalte om arbejdet med at sikre en maritim ingeniøruddannesle til Frederikshavn. I baggrunden ses formanden for erhvervsforeningen, Karl-Erik Slynge.

FREDERIKSHAVN: På generalforsamlingen i Frederikshavn Erhvervsforening blev der kampvalg til bestyrelsen.

Marianne Bredevang, Lene Bildtoft og Morten Kock blev genvalgt.

Nyvalgt blev Thomas Leander.

Ud træder Kristian R. Hansen, som har haft sæde i bestyrelsen de seneste to år.

Der var genvalg til Karl Erik Slynge som formand, 1. næstformand Marianne Bredevang og 2. næstformand er Vagner Jensen.

Erhvervsforeningen har udvalgt fire indsatsspor, som de arbejder med: Havet som Have, Kvalificeret arbejdskraft, Indkøb/udbud i Frederikshavn Kommune, Frederikshavn som uddannelses by.

- Jeg er stolt over den indsats der er ydet i de forskellige arbejdsgrupper under Havet som Have. Nogle er nået langt i arbejdet andre er godt på vej. Jeg er også glad for at arbejdet sker i tæt samspil med de øvrige aktører Teknisk udvalg, Destination Nord og Erhvervsforeningerne i Skagen og Sæby, lød det fra Marianne Bredevang.

Frederikshavn Erhvervsforening driver Erhvervshus Nord sammen med Sæby Erhvervsforening og Skagen Erhvervsforening. I sin beretning understregede erhvervsdirektør Niels Bay Christensen blandt andet at 350 virksomheder er blevet kontaktet med henblik på at åbne dørene til de vækstprogrammer, som regeringen har sat i søen. Og det er gået godt.

I alt er der hentet 13 millioner kroner til virksomheder i Frederikshavn Kommune fra disse puljer og dertil kommer yderligere 7,3 millioner kroner via Omstillingspuljen.

Før generalforsamlingen var der indlæg af Borgmester Birgit S. Hansen, derefter af Kultur- og Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen, som fortalte om sit tidligere virke og indsats som Uddannelses og forskningsminister for en decentralisering af uddannelserne.

De decentrale uddannelser sikrer at den fremtidige nedgang i antal unge ikke centraliseres i de store byer, men at de unge fastholdes hvor de vokser op fordi uddannelser placeres udenfor de store byer.

Direktør hos MARTEC, Pia Ankerstjerne efterfulgte ministeren og fortalte om MARTEC og den nye maritime ingeniøruddannelse, som er et resultat af Ane Halsboe-Jørgensens indsats.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden