Ulykke

Knalder sammen i T-kryds: Formentlig blændet af solen

Bilister kørt på sygehuset

Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

Opdateret kl. 16:56

Torsdag eftermiddag er to biler kørt sammen i et T-kryds nær Frederikshavn.

Klokken godt 15 kørte en Fiat ud på Lendumvej fra Rydalvej - men alt tyder på, at bilisten har overset en Suzuki, der kom kørende fra Lendumvej.

- Begge biler blev godt molesteret. Der er formentlig sket det, at føreren af Fiat'en er blevet blændet af solen, og så har han overset den bil, der i retning fra Lendum mod Frederikshavn, lyder det fra indsatsleder Thomas Dybro, Nordjyllands Beredskab.

Det var nødvendigt at flå døren af Fiat'en for at få føreren ud, der klagede over smerter i brystet.

- Begge bilister blev kørt til tjek og observation på sygehuset, men der skulle ikke være tale om noget livstruende , siger Thomas Dybro.

Der er ryddet op efter uheldet igen.

Gå til relaterede emner

Forsiden