Politi

31-årig stak tidligere kæreste i ryggen med kniv

Kvinde fundet i lejlighed med livstruende skader - hendes ekskæreste er nu varetægtsfængslet

Foto: Martin Damgård
Foto: Martin Damgård

Opdateret 16. april 2020 kl. 15:46

FREDERIKSHAVN: En 31-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drabsforsøg på sin 28-årige tidligere kæreste.

Den 31-årige er sigtet for at have stukket den 28-årige kvinde i ryggen med en kniv i en lejlighed i Frederikshavn, hvorefter hun formentlig var i livsfare, oplyser anklager Louise Watson.

Manden blev fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Hjørring. Han nægtede sig skyldig, men blev fængslet på begrundet mistanke om i hvert fald grov vold, forklarer Louise Watson.

Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 19.43 onsdag aften, og den 31-årige blev senere på aftenen anholdt.

Et større område i kvarteret var afspærret i løbet af onsdag aften. Ifølge NORDJYSKEs fotograf på stedet ledte både politifolk og politihunde efter spor.

Omkring kl. 23 blev afspærringerne ophævet i området.

Foto: Martin Damgård

Foto: Martin Damgård

Gå til relaterede emner

Forsiden