Lastbil rev hul i tanken - det sendte bil i grøften
200 liter dieselolie løb ud over små 500 meter nær Skagen
SKAGEN: Dieselolie på asfalt skaber en spejlglat kørebane, og den kombination sendte mandag kort før middag en bilist en tur i grøften på Frederikshavnsvej små tre kilometer syd for Skagen.
Optakten til uheldet var en lastbil, der på vej sydover knækkede knastakslen, som så rev hul på brændstoftanken.
Lastbilchaufføren opdagede hurtigt problemet, hans køretøj tabte trækkraft, og han fik selv alarmeret politi og beredskab via 1-1-2 kl. 11.26
Da beredskabet nåede frem, var omtrent hver en dråbe af de ca. 200 liter diesel i tanken løb ud på kørebanen.
- Hullet i tanken var simpelthen så stort, at der ikke var noget at gøre, oplyser Bo Isaksen, indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab.
Ifølge ham løb dieselolien ud på kørebanen over en strækning på 400-500 meter og efterlod den spejlglat. Og det kostede altså en bagvedliggende bilist en tur i grøften, inden Nordjyllands Politi nåede frem og fik afspærret kørebanen fra det sted, hvor lækken begyndte og frem til det sted, hvor lastbilen kom i hold.
Mens Nordjyllands Beredskab hældte kattegrus ud over den olie, der er lækket under lastbilen ud i rabatten, hvor den kom i hold, er mandskab fra Frederikshavn Kommunens Park & Vej på vej for at strø sand ud over den strækning på kørebanen, hvor lastbilen nåede at trække et spor af olie til fare for de øvrige bilister.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.