Lenie havde det svært i livet ... men så fik hun hjælp af Asger Jorn og Claude Monet

Forleden indviede det socialpsykiatriske bosted Mariested i Sæby en altertavle til de månedlige gudstjenester. Altertavlen var malet af 73-årige Lenie Hovgaard, som i mange år har haft det svært med en dårlig hofte og en særdeles sårbar psyke - men som fik det meget bedre, da hun for 15 år siden fik foræret en kasse med pensler og farver

Lenie Hovgaards liv var gået helt og aldeles i stå, da hun for 15 år siden fik foræret en kasse med pensler, farver og et par lærreder. Siden er farverne gået hende i blodet i et sådant omfang, at hun bruger maleprocessen som en terapi, der giver ro i både hovedet og kroppen. Foto: Bente Poder

SÆBY:Lenie Hovgaard har de seneste 10 år boet på det socialpsykiatriske bosted Mariested i Sæby med baggrund i både fysiske og psykiske skavanker. Men udover at hun får hjælp af personalet til at leve en tålelig hverdag, henter hun også støtte og inspiration fra Cobra-malerne - en gruppe kunstmalere, der med bl.a. Asger Jorn i spidsen, blev kendt for at male spontant og abstrakt) og den franske kunstmaler, impressionistens fader, Claude Monet.

Ikke at de sådan færdes på bostedet, for de har været døde i mange år, men de findes i Lenie Hovgaards hoved, hvor de inspirerer hendes malerier og tegninger - senest en altertavle som baggrund for de månedlige gudstjenester på bostedet. Men de har ikke altid eksisteret for Lenie Hovgaard.

I mange år arbejdede hun på kontoret på Uggerby Maskinfabrik i Brønderslev - lige til den dag, hvor hun brækkede sin hofte og senere gik helt og aldeles ned med psyken.

Især det sidste var en plage i hendes liv, som stille og roligt gik i stå og vist ikke bestod af meget andet end smerter og ubehag ved det hele. Det blev der lavet om på, da en læge en dag foreslog hende at få en hobby - noget, der kunne flytte hendes fokus på alt det triste til noget, hun faktisk havde det godt med.

Et familiemedlem hørte om forslaget og forærede Lenie en kasse med pensler, farver og lærreder. første forsøg Hendes første forsøg var at male elefanter, og der gik ikke lang tid for farverne havde bidt sig fast.

- Når jeg malede fik jeg ro i hjernen og kunne slappe af ... problemerne forsvinder, når man laver noget man godt kan lide. Og sådan har jeg det stadig, siger hun.

Lenie Hovgaard foran altertavlen, hvis motiv er hentet fra Johannes Evangeliet, hvor Jesus fortæller, at han er vejen, sandheden og livet - et budskab, som Lenie har taget til sig. Foto: Bente Poder

Kristne motiver

I dag kan Lenie se tilbage på udstillinger på bl.a. Brønderslev Bibliotek, rådhuset i Sæby, Hjørring Sygehus og på hendes eget bosted, hvor der hænger adskillige malerier og tegninger på gangene og i lejlighederne, når en og anden beboer har købt et maleri.

Og Lenie fortæller gerne om inspirationen fra Cobra-malerne og Monets åkandebilleder. Og om de seneste eksperimenter med oliekridt, som skal opvarmes med en hårtørrer, når motivet er i hus. Så flyder farverne bedre sammen, forstår man.

Senest har hun haft den glæde at male et par billeder til en altertavle som baggrund for den månedlige gudstjeneste på Mariested - en aktivitet, hun gerne og glædeligt deltager i.

Lenie har sit atelier i den lille lejlighed på Mariested, og det ses på især gulvet, at der arbejdes med farver. Og når stråhatten og forklædet er på plads, er det tid til at hun laver sin egen version af forbillederne fra fortiden. Hvilket hun altså gør så godt, at der bliver solgt en kreation i ny og næ.

For satan, hvor jeg røg

Indtil for fire år siden var Lenie Hovgaard storryger i en grad, som hun selv ryster på hovedet af i dag.

- For satan, hvor jeg røg, lyder det med et grin under stråhatten.

I dag ryger Lenie ikke, for personalet på Mariested tænkte en tanke eller to og blev enige med hende om, at det gjaldt om at holde hænderne beskæftiget med andre ting end cigaretter. Og eftersom hun ikke kunne male hele tiden, fik hun gang i strikketøjet i en sådan grad, at smøgerne blev pakket væk fra den ene dag til den anden.

- Jeg synger også. Og laver keramik, oplyser Lenie, som dog til stadighed vil være mest kendt for de malerier, der efterhånden er vist vidt og bredt rundt om i landsdelen. Og fylder godt op i hendes lejlighed, på gulvet og væggene på gangen udenfor og på væggene i private hjem.

For det er især når hun udtrykker sine sindsstemninger på et lærred eller et stykke papir, at hun får ro i hovedet. Og lige det er guld værd for Lenie, arbejdsprocessen, som er bedre end piller og også er mere værd end den anerkendelse hun får, når andre ser hendes billeder. Selv om ros i sagens natur ikke er noget at kimse af.