Natur

Den er lille - men har fløjet mindst 1500 kilometer til Nordjylland

Fjerklædt gæst på langfart deltager i "Hellerup-ugen"

Den lille cistussanger fotograferet ved Grenen i Skagen.
Den lille cistussanger fotograferet ved Grenen i Skagen. Foto: Erik Christophersen/Grenen Fuglestation

Opdateret kl. 21:35

SKAGEN: Den er lille - kun 10-11 centimeter lang - og sjælden. Meget sjælden herhjemme.

Men torsdag morgen blev den lille fugl - en cistussanger - observeret og hørt i sangflugt over Grenen nord for Skagen.

- Den er hørt synge frem til kl. 13.15 torsdag, oplyser ornitolog Rolf Christensen fra Grenen Fuglestation.

Den lille fugl er en yderst sjælden gæst i Danmark. Her er den kun observeret seks gange siden 2001.

Og ikke nok med, at Rolf Christensen hørte den karakteristiske sang fra den lille cistussanger - det lykkedes også at få taget et foto af den. Det er det første foto nogensinde af cistussanger i Danmark, oplyser han.

Cistsussanger
  • Cistussanger (cisticolidae) er kun 10-11 cm. lang. 
  • Den har brun overside, lys underside og en markant kort hale. 
  • Dens sang er helt speciel: Den chipper ca. én gang i sekundet med et gentaget, elektrisk "zip, zip, zip".
Rolf Christensen/Grenen Fuglestation

Selv om fuglen er meget lille, har den allerede vakt stor interesse.

Fuglekiggere - "birdere" - er kørt mod Grenen for at se den sjældne fugl. Nogle er kommet helt fra København, oplyser Rolf Christensen.

Med den sjældne fugl har Skagen fået prominent besøg i forbindelse med den såkaldte "Hellerup-uge". 

Rolf Christensen vurderer, at den lille cistussanger må være fløjet 1500 kilometer for langt nordøst fra Frankrig. Fuglearten er mere almindelig i det sydlige Europa, men er dog også observeret i Belgien, Holland og Tyskland. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden