Drukneulykke

Mand gled på bådebro: Reddet op af tililende

Kom hurtigt op af vandet og hjem til tørt tøj og varme

Foto: Kim Dahl Hansen

AALBÆK: En 57-årig mand gled lørdag aften på en glat bådebro på Aalbæk Havn og faldt i vandet. Det oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen på Twitter.

Heldigvis for manden så en anden gæst på havnen ham falde i, og den tililende redningsmand fik fat i den 57-årige og holdt fast i ham, mens andre kom til og hjalp med at få trukket ham op af vandet. Den uheldige 57-årige kunne nemlig ikke selv komme op fra det kolde og våde element.

Han blev tilset af ambulancereddere og bagefter kørt hjem til sin bopæl, der ligger i nærheden af havnen i Aalbæk for at få tørt tøj på - der var ikke brug for yderligere behandling, fordi han så hurtigt blev reddet på land af de andre havnegæster, skriver vagtchefen.

Gå til relaterede emner

Forsiden