Retssag

Mathis far efter dommen: - Det er en plet på det danske retssystem

Henrik Matthiassen var ganske klar i mælet efter dommen mod den 33-årige mand, der blev dømt for at have udsat Mathis for grov vold og for at efterlade ham

Henrik Matthiassen var tilfreds med dommen, men ikke med straffen. Foto: Jacob Andersen
Henrik Matthiassen var tilfreds med dommen, men ikke med straffen. Foto: Jacob Andersen

Opdateret 10. oktober 2020 kl. 19:09

RETTEN I HJØRRING: Henrik Matthiassen har fulgt sagen fra forreste række på tilhørerpladserne. Her sad han også, da retsformand Merethe Strøm kendte 33-årige Jens Kristensen skyldig i anklagerne og idømte ham tre års fængsel.

At retten kendte den tiltalte skyldig i alle anklagepunkter, var familien tilfredse med.

- Jeg synes at retten giver os ret i alle tiltaleforhold, så det er, som det skal være, siger Henrik Matthiassen, men der stopper tilfredsheden også.

- At han slipper med tre år, er ikke en tilfredsstillelse. At det kan lade sig gøre, det er en plet på det danske retssystem.

Med dommen har familien fået sat et foreløbigt punktum i sagen og kan nu koncentrere sig om at komme videre efter tabet af deres søn.

Jens Kristensen udbad sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen, men det tager Mathis far helt roligt.

- Jeg håber ikke, at sagen går videre til landsretten, men gør den, så tager vi det med også, siger Henrik Matthiassen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden